Sidste 2 uger af juli.
Her har vi masser af åben værksted.
Det har været et hit at male på sten og fisk.
Det fortsætter vi med - og vi udvider med skulptur i drivtømmer/træklodser og ståltråd, evt med silkepapir m.m.
Her bliver der noget for voksne.
Kreativiteten blomstrer.

Plan for de første par uger i busterminalen på Bønnerup Havn.
Vi har haft en forrygende start fra 2. Juli 2021 - med en super skøn åbningstale af Borgmester Jan Petersen.
Mange besøgende og utrolig mange farveglade børn og voksne, der har malet, tegnet og været i sommerhumør.
De åbne værksteder er et hit.
Fredag d. 9. Med kunstauktion, blev en forrygende dag.
Der blev solgt 21 værker.
Auktionarius, Forfatter Steen Lassen fra Fjellerup.


D. 10. juli:
VERDENSPREMIERE PÅ
Kortfilmen HELLIGE HØNE

HELLIGE HØNE
ER EN KORTFILM MED HØNEN JULIE I HOVEDROLLEN.
Den er optaget i Emmelev, Voldby og Skindbjerg, produceret af Creative K.I.D., to unge, lokale filmproducere, Ida og Katrine Dolmer.
Vi er SÅ stolte af at få lov at holde premiere på denne fantastiske film med stærke kræfter på rollelisten.
Vi har lærred og fremviser og der var et lille glas at starte på.

Og vi fik en formidabel filmaften med omkring 50 ‘biografpublikummer’, popcorn, cola og kold rosé.
Katrine fortalte om optagelserne, der midtvejs blev ramt af den store ulykke, at hønen blev ædt af ræven, så en ny høne måtte dresseres på hønsefilmskolen.
Store klapsalver og grin - det var skønt og festligt.
TAK for en god aften.